Praktisk Info

En nemmere hverdag for forældrene

Ingen barnevogn frem og tilbage

Vi gør alt, hvad vi kan, for at gøre hverdagen så nem og overskuelig som muligt for jer som forældre. Hos os skal I kun sørge for jeres barns tøj – resten tager vi os af.

I skal derfor ikke bøvle med at fragte barnevogn, bleer, udstyr, creme m.m. frem og tilbage. Alt dette stiller vi til rådighed og tilpasser efter børnenes behov.

Søvn – trygt og sikkert

  • Barnevogn/sovevogn stilles til rådighed inkl. madras, sele og sengetøj
  • Alle vogne og seler lever op til gældende sikkerhedskrav og vedligeholdes løbende
  • Indendørs tilbyder vi madrasser og sovetelte til de mindste

Det forventer vi af jer

Vi lægger stor vægt på at støtte børnene i at blive selvhjulpne, da det styrker både deres selvtillid, motorik og personlige udvikling.

Derfor er det vigtigt, at børnene har:

  • Praktisk tøj, de kan bevæge sig frit i
  • Tøj der sidder godt og er nemt at tage af og på

Vi har udarbejdet en udstyrsliste, som hjælper jer med at vælge det rette tøj til hverdagen hos os.

Jo mindre tid vi bruger på upraktisk påklædning – jo mere tid har vi til leg, oplevelser og nærvær.

Plejepakken – alt inkluderet

Vores plejepakke indeholder bl.a.:

  • Bleer (allergi- og svanemærket – Rema 1000)
  • Numsecreme
  • Solcreme (Derma Kids, faktor 30–50, svanemærket)
  • Vådservietter (allergi- og svanemærket – Salling)
  • Lommetørklæder
  • Affaldsposer, engangshandsker og håndsprit
  • Sommerhat og drikkedunk

Alle produkter er astma- og allergitestede samt svanemærkede, så vi sikrer høj kvalitet, god hygiejne og tryghed for børnene.

Bleer, creme og servietter – uden skidt og kanel 😉


En plads i Nybøl Natur Børn

Åbningstider

  • Mandag–torsdag: 06.30–16.15
  • Fredag: 06.30–15.30
  • Op til
  • 48 timers pasning om ugen

Pris (2026)

  • Pladsens pris pr. måned: 9.500 kr.

  • Kommunalt tilskud pr. måned: 6.864 kr.
  • Forældrebetaling pr. måned: 2.636 kr. pr.

Prisen inkluderer

  • Fuld forplejning (formiddag, frokost og eftermiddag)

  • Sovefaciliteter ude og inde
  • Komplet plejepakke
  • Certificering hos - De Grønne Spirer
  • DGI-certificering - Idræt, leg og bevægelse
  • Vikardækning ved almindelig sygdom
  • Legetøj og aktivitetsmaterialer
  • Transport på ture ud af huset

👉 Forældre skal kun medbringe barn og tøj.

Betaling sker månedsvis forud. Kommunalt tilskud udbetales direkte til forældrenes NemKonto.
Der gives søskenderabat efter kommunale regler.
Der ydes ikke økonomisk friplads i privat pasning.


Ferie og lukkedage

  • Ferie planlægges minimum 1 år i forvejen
  • Ca. 32–33 lukkedage årligt
  • Vi følger som udgangspunkt kommunale institutioners lukkedage
  • Lukket på alle danske helligdage

Gæstedagpleje

I privat pasning er der ingen gæstedagpleje. Når vi holder lukket, har børnene fri og passes hjemme eller af familie. Det giver trygge børn, som ikke skal passes af skiftende, ukendte voksne.

Denne pasningsform passer bedst til familier, der kan undvære gæstepleje på lukkedage.

Sygdom

  • Vi har 3–4 faste, godkendte vikarer
  • Ved sygdom vil der altid være enten Pia eller Kjeld til stede
  • Kun i sjældne tilfælde, hvor begge er syge samtidig, kan lukning blive nødvendig

Vi gør alt, hvad vi kan, for at undgå lukkedage pga. sygdom.


Kost og sundhed

  • Sund og varieret kost hver dag
  • Formiddag: frugt og brød
  • Frokost: rugbrød med varieret pålæg og grønt
  • Eftermiddag: frugt og brød (ofte hjemmebagte boller)
  • Vand til hverdag

Sukkerpolitik

Vi følger princippet "alt med måde".
Ved fødselsdage må barnet medbringe lidt lækkert – men frugt er ofte det største hit.

Søvn, røg og trivsel

  • Vi vækker ikke børn fra deres middagslur
  • Mulighed for rolig hvile, hvis barnet ikke sover
  • 110 % røgfrit hjem – også i fritiden.

Hygiejne og rengøring

  • Høj hygiejnestandard i hverdagen
  • Engangsprodukter ved bleskift og personlig pleje
  • Grundig håndhygiejne
  • Fast soveplads pr. barn
  • Sengetøj, legetøj og overflader rengøres løbende
  • Gulve rengøres dagligt
  • Ingen faste tæpper

Vi er ikke et allergihjem, da vi har to små dværggravhunde.

Børn må lege, svine, spilde og sætte næseaftryk på ruderne – vi kan altid gøre rent bagefter 😉
Ønsker man et klinisk pletfrit pasningssted, er vi nok ikke det rette match – og det er helt okay.