Kunne Nybøl Natur Børn være noget for jer?

 

Står I med 2 streger, mave på, eller en lille baby?

I vores pasningsordning, kan forældrene blive skrevet på venteliste til en plads, allerede inden barnet er født.

Det er en rigtig god idé at blive skrevet op så tidligt i graviditeten som muligt, hvis I har en god fornemmelse af, at det skal være os der skal passe jeres barn. 

Hvis I  allerede står med en guldklump i armene, så kontakt os alligevel, Vi kan sagtens have ledig plads alligevel. Vi har en større børnegruppe, og dermed også flere pladser i løbet af året.

Det er uforpligtende at stå på venteliste hos os og kan altid annuleres, hvis pladsen ikke ønskes alligevel.

Vi har naturligvis tavshedspligt og oplyser ikke, hvem der har kontaktet os. 

 

I kan IKKE kontakte os for tidligt, men meget nemt for sent.

 

Når i kontakter os, vil vi tilbyde jer at komme på besøg og få en rundvisning, en eftermiddag, ude og inde.

Vi besvarer gerne alle de spørgsmål I har så i trygt kan følge jeres mavefornemmelse i valget af pasning til jeres guldklump.

Efter rundvisningen har i mulighed for at skrive jer op på vores venteliste. 

Vi har ca 5 ledige pladser hvert år.

Vi oplever, at der kan være flere forældre der ønsker plads på samme tid og derfor er det vigtigt at være ude i god tid, for at opnå størst chance for at få plads. 

Kan vi garantere jer en plads, aftaler vi et nyt besøg hvor vi udfylder en pasningsaftale, som er forældrenes garanti for at de har en plads i Nybøl Natur Børn.

Hvis vi ikke har plads på ønsketidspunktet eller der i forvejen er skrevet flere op til samme tidspunkt, vil vi være helt ærlige omkring chancerne for plads hos os. I den situation vil vi opfordre forældrene til at lede videre efter pasningsmuligheder og ikke holde dem hen. Vi ønsker kun tilfredse forældre.

 

Akutplads

Har vi ikke en ledig plads på ønsketidspunktet er der dog stadig en god idé, at blive skrevet på vores venteliste.

Det sker nemlig indimellem, at der opstår en ledig plads med kortere varsel pga flytning, smilsmisse el. lign, som betyder, at et barn må stoppe lang tid før planlagt børnehave start. Her vil forældre på venteliste blive kontaktet først, inden den ledige plads evt. offentliggøres.

 

Flytte jeres barn, fra anden pasning til os?

Vi modtager også børn som flyttes fra anden pasning over til os (evt pga flytning, mistrivsel el. lign.) - Dette har vi kun god erfaring med. 

 

KONTAKT OS GERNE

Det nemmeste er, at skrive en mail eller sms til os. Vi har nemlig ikke en tlf på os hele tiden, så I kan nemt komme til at ringe forgæves.

Skriv gerne, hvis i gerne vil ringes op og hvad tidspunkt det passer bedst - så ringer vi tilbage.

Hilsen

Pia og Kjeld

Nordbag

Nybøl Natur Børn

Ladegaardsvej 13, Nybøl

6400 Sønderborg

tlf-sms: 22 34 71 23

Mail: nybolnaturborn@jubii.dk

Facebook - åben gruppe:

 https://www.facebook.com/Nybolnaturborn

Facebook - lukket forældregruppe:

 https://www.facebook.com/groups/466824570139072